fb-head-tag-img

Nye regler fra Datatilsynet kan påvirke din virksomhed om indsamling af samtykke til cookies

Siden december 2011 har alle EU lande skulle forholde sig til cookiebekendtgørelsen, hvor Erhvervsstyrelsen lavede en vejledning i december 2011, der blev opdateret i 2013, og som ikke har været rørt ved siden.

I starten af året 2020 har der været en stor diskussion omkring cookies og på baggrund af en stor klage til Datatilsynet, kan de nye regler påvirke virksomhedernes måde at indsamle data fra de besøgende. Du kan læse mere om sagen her.

Her hos Twentyfour (Tidl. HTML24) føler vi selv, at det har været lidt af en gråzone i forhold til cookies, da det generelt er meget svært at tolke, hvad man må og ikke må. Derudover har der ikke rigtigt været nogen konsekvens ved at anvende cookies forkert, selvom der har været en masse af “ulven-kommer-stemning” på hele området. Noget tyder dog på, at vi snart får at se, hvad det kan have af konsekvenser, hvis man ikke følger reglerne.

Cookiebanneret fra selveste Facebook og Twitter er eksempelvis hjemmesider, som ikke følger de opdaterede regler omkring cookies.

To vigtige ting, du bør vide om den opdaterede cookieregel

De danske krav til indsamling af gyldigt samtykke til cookies bliver nu blandt de strammeste i Europa og kommer til at ændre en hel branches måde at indsamle persondata på. Cookiereglen kommer dog brugerne til gavn, da hjemmesider fremover skal have fokus på 2 vigtige ting:

  1. Give brugerne mulighed for at takke nej til cookies og dataindsamling. Det skal være lige så let at takke nej, som det er at give samtykke.
  2. Du skal indhente et informeret samtykke fra dine besøgende, inden dine cookies bliver gemt på deres computere/smartphones.

Den opdaterede cookieregel gælder for alle cookies på nær teknisk nødvendige cookies. Grunden til dette er, at de teknisk nødvendige cookies ikke indsamler dine besøgendes personlige informationer; som eksempel indkøbskurvcookies og logincookies. 

Kort sagt betyder det, at hvis din virksomhed anvender statistikcookies og/eller marketingcookies på din hjemmeside, som eksempelvis Google Analytics og Facebook Pixel, skal du indhente et gyldigt samtykke fra dine besøgende, hvor de har mulighed for at takke ja eller nej. 

3 gode eksempler på anvendelsen af cookies

Borger.dk er en af de hjemmesider, som anvender de teknisk nødvendige cookies. Hvis man eksempelvis klikker nej til cookies, husker hjemmesiden, at man før i tiden har klikket på nej tak. Derudover er Borger.dk det site, som vi har fundet, hvor det er mest brugervenligt at sige nej tak.

Også DR.dk er et godt eksempel på, hvordan hjemmesidens anvendelse af cookies lader til at følge reglerne.

Derudover har DMI også fået ændret på deres cookie efter hård kritik fra Datatilsynet. Nu bliver det nemmere for brugerne af den statslige tjeneste at sige nej tak til at blive kommercielt tracket, hvilket er et positivt tegn.

7 punkters vejledning

Konsekvensen af ikke at leve op til kravene i cookieloven kan være, at man straffes med bøde. Datatilsynet har givet en klar melding om, hvordan den forkerte anvendelsen af cookies på hjemmesiderne ser ud, hvilket du kan se på eksemplerne fra Facebook og Twitter. Derudover har Datatilsynet i slut februar 2020 lagt en specifik vejledning omkring behandling af personoplysninger om hjemmesidebesøgende. 

Vi, hos Twentyfour, har forkortet vejledningen til 7 punkter frem for Datatilsynets 18 siders lange vejledning.

  • Du skal indsamle et frivilligt givet samtykke.
  • Samtykket skal være specifikt, hvor de besøgende skal have oplyst specifikke formål med dataindsamling.
  • Samtykket skal være informeret. Det betyder, at de besøgende skal vide, hvem der indsamler data og hvorfor.
  • Samtykket skal være en utvetydig viljestilkendegivelse, hvilket betyder, at samtykke skal gives ved en aktiv handling.
  • Dine brugere skal kunne takke nej til cookies.
  • Dine brugere skal kunne trække samtykket tilbage. Det skal være lige så let, som det var at give samtykket.
  • Du skal kunne dokumentere alle dine samtykker.

Vi håber, at du er blevet en smule klogere om indsamling af samtykke til cookies. Hvis du skal have hjælp til et tjek af din cookie-tilstand – og anbefalinger til at gøre det korrekt – så kontakt os for en uforpligtende snak enten på vores mail: info@html24.net eller på telefonen: +45 4241 6160