fb-head-tag-img

Vores UX/UI designteam vokser – Mød Kasper Nikolajsen Dahl

På enhver brugervenlig digital platform eller hjemmeside, er der arbejdet med UX/UI design. Digitalt design kan gøre underværker for din online forretning, særligt når det kommer til at tiltrække og fastholde kunder. Netop dét, bliver stadig flere bevidst om! I takt med den stigende efterspørgsel på godt design, har vi udvidet vores designafdeling.

I den forbindelse er UX/UI designer Kasper Nikolajsen Dahl, kommet med om bord hos Twentyfour.

Kasper Nikolajsen Dahl, UX og webdesigner i Twentyfour, siddende i sofa.

Den 1. november 2022 blev Kasper en del af design enheden i vores udviklingsteam. Kasper har en baggrund som multimediedesigner fra KEA, og han er knivskarp indenfor sit felt.

Overordnet set arbejder Kasper med design. Helt konkret sidder han med opgaver som design af mock ups og prototyper, som vores udviklere senere skal kode. Derudover laver Kasper en masse UX research og test, hvilket er med til at sikre brugervenlige webløsninger.

Det er en fornøjelse at have Kasper med på holdet, og hans faglige profil er et fremragende match til designteamet og resten af udviklingsafdelingen.

Som en del af teamet føler jeg mig hørt, og jeg har allerede haft indflydelse på beslutninger og processer. Jeg har også fået gode muligheder for at dygtiggøre mig og lære nye ting f.eks. har jeg netop været med til at udvikle nogle af de websites jeg har designet. Det har været en fed udfordring, og dem glæder jeg mig til at få flere af!

Kasper Nikolajsen Dahl, UX/UI designer i Twentyfour

Kasper Nikolajsen Dahl foran Twentyfour logo.

Hvad er UX/UI design, og hvorfor er det vigtigt?

UX (User experience design)

Kort fortalt er UX design en forkortelse for “User Experience Design”, og som navnet antyder handler det om at skabe den gode brugeroplevelse. En oplevelse der har til formål at frembringe en positiv følelse hos brugeren.

UX design handler derfor om at forstå brugerrejsen, og der arbejdes specifikt med at identificere og løse brugerens problemer og udfordringer, således at den online rejse bliver så strømlinet og relevant som muligt. 

UI (User interface design)

UI design derimod, er en vigtig del af UX design, og står for “User Interface Design”. Det refererer til grænsefladen, som er det punkt hvor brugeren interagerer med en bestemt type enhed (f.eks. en smartphone, tablet eller computer), ved at klikke på- eller benytte berøringsskærmen.

For at opnå et godt UI design skal grænsefladen have en høj funktionalitet, være intuitiv og samtidig være æstetiskt tiltalende og tiltrækkende for brugeren.

UX og UI design går altså hånd i hanke med hinanden. De arbejder begge sammen for at skabe den bedste brugeroplevelse!

Dine fordele ved et godt UX/UI design

Ifølge Forbes viser statistikker fra et større amerikansk studie at, der i gennemsnit, for hver dollar der investeres i UX design, opnås en økonomisk gevinst på 100 dollars. 

Hubspot skriver omvendt, at den største årsag til at brugere forlader en hjemmeside, er grundet dårlig UX/UI design. Det gælder særligt hvis hjemmesiden er for langsom eller hvis det ikke er intuitivt nok. 

Dette er bare to af mange undersøgelser der understøtter vigtigheden af UX/UI design. Vi har herunder samlet en liste over, hvad et godt digitalt design helt konkret kan betyde for din forretning. 

5 fordele ved UX/UI design

  1. Du får en konkurrencemæssig fordel i forhold til at tiltrække og fastholde kunder. Jo mere intuitiv og æstetisk tilfredsstillende din hjemmeside er, jo nemmere vil det være at opbygge tillid hos besøgende.
  1. Du maksimerer dit indtjeningspotentiale, for ved at kende brugerrejsen, bliver det nemmere at konvertere besøgende til reelle købere.
  1. Du kan nemt indsamle værdifuld data om brugeradfærd. Ud fra resultaterne kan du løbende tilpasse og justere relevante tilbud mm., og gøre oplevelsen relevant for brugeren.
  1. Du kan optimere dine ressourcer, for gennem UX/UI udviklingsprocessen, kan du konstant være i forkøbet, estimere og forudse brugerens behov, og dermed arbejde så effektivt som muligt.
  1. Du reducerer unødvendige udviklingsomkostninger. Ved at kende dine brugeres adfærd kan du designe dit website eller platform virkningsfuldt fra starten, og dermed minimere let undgåelige fejl.
Kasper Nikolajsen Dahl sidder ved computer og designer.

En af byggestenene i vores forretning, er at bygge skræddersyede løsninger til vores kunder. I vores løsninger indarbejdes altid UX/UI design i en eller anden udstrækning. 

Indtil nu har vi gået stille med dørene omkring dette område af vores arbejde. Det vil vi gerne lave om på! UX/UI design er nemlig, på lige fod med udviklingen, enormt vigtigt for at bygge den mest optimale digitale løsning og brugeroplevelse. 

Vi er super stolte over alle de designs vi har skabt gennem tiden! Du kan se nogle af dem her.

Går du med designdrømme omkring din hjemmeside, webshop eller noget helt tredje? Så kan du booke en uforpligtende samtale med en af vores digitale rådgivere og designfolk.