Der er klart stigende efterspørgsmål på integrationer mellem forskellige ERP-systemer (Microsoft Dynamics NAV/AX/C5, e-conomic, Spectra og lignende). Vi har i html24 haft mulighed for at udvikle flere forskellige typer integrationer og tilbyder nu skræddersyede løsninger til de danske reklame- og webbureauers kunder. Vi arbejder rigtig godt sammen med Dynamicweb, og har løbende dialog med de forskellige udviklere fra deres udviklingsafdeling – både via deres forum og i telefonen!
Så html24 kan lave integrationer eller hvad?
Ik’ bare kan – vi gør det sgu hver dag! (Sgu er ikke længere et bandeord). Vi står klar med integrationer fra ERP-systemer til Dynamicweb eCommerce, og kan endda implementere det hurtigt og til lave priser ifht. hvordan priserne typisk ser ud for den slags.
En masse salgsgas om hvorfor integration er smart
Det behøver vi vel ikke? Faktisk er vi jo nørder her i butikken, så det er svært at finde på en masse fancy salgsgas – men jeg har hørt rygter om at det er moderne at køre live-sync mellem ERP og webshop-platform, så tag fat i os når det skal laves og slutkunden har besluttet sig – så skal vi nemlig nok sørge for alt teknikken!
Hvis i alligevel skal bruge lidt salgs-info så har Dynamicweb en liste af features til eCommerce (OBS: Listen er udgået pr. 10. juli 2014) på deres website. Det samme gælder typisk de forskellige ERP-udbydere. Microsoft har bl.a. lidt information om C5 og andre Microsoft Dynamics produkter på deres website.
De tekniske muligheder
Vi har lavet flere forskellige integrationer nu, som åbner op for forskellige måder vi kan integrere webshops med ERP-systemer. Herunder er et par eksempler.
Live/realtime synkronisering af ordrer
Med denne løsning sørger vi for at der altid er samme information i Dynamicweb, som i det bagvedliggende ERP system. Løsningen kræver et ERP system med et online API/en webservice eller lignende der kan kaldes til med det samme en bestilling foretages. Rent teknisk vil man med denne løsning kommunikere med ERP-systemet hver eneste gang en ordre foretages i Dynamicweb. På den måde vil ordren oprettes i Dynamicweb og ERP-systemet på samme tid. For at være sikker på at undgå fejl, kan man lave fejltjek som sikrer at ordren rent faktisk er gået igennem.
Daglig synkronisering af ordrer
Daglig (Eller muligvis flere gange dagligt) synkronisering af ordrer kan foretages ved f.eks. at sende CSV (Komma-separerede) filer mellem ERP-systemet og Dynamicweb. Denne løsning er relativt simpel, og hvis man vælger at integrere på denne måde, vil der ikke altid være præcis samme information i de to systemer – men ofte vil der heller ikke være behov for dette.
Produktsynkronisering
Integration af produkter i Dynamicweb og ERP-systemet vil typisk gøres en eller flere gange dagligt, og ikke real-time. Hvis det skal foretages realtime, kræver det typisk en del arbejde ifht. den værdi slutkunden får af projektet. Det kan dog godt lade sig gøre – hvis en kunde har dette meget specifikke krav.
Integration af brugere, specialpriser og andet
Det meste kan lade sig gøre, og faktisk kan vi efterhånden leverer nogle meget avancerede integrationer relativt billigt. Kontakt os, hvis du skal bruge et tilbud på et projekt.