Twentyfour har implementeret Uni•Login på medieogkommunikationsleksikon.dk og hjulpet forlaget Samfundslitteratur med at give en vigtig del af målgruppen adgang til leksikonet.
Medie- og kommunikationsleksikon er et uundværligt opslagsværk for studerende og elever, der beskæftiger sig med medievidenskab, kommunikation, journalistisk osv. Leksikonet lever både i trykt form og på medieogkommunikationsleksikon.dk. Det er forlaget Samfundslitteratur, som står bag udgivelsen, der kontinuerligt bliver udbygget og opdateret.
Twentyfour (Tidl. HTML24) har bygget hele websitet i WordPress, og én af opgaverne har været at implementere Uni•Login. Fra starten kunne man logge ind på leksikonet med WAYF eller via en personlig licens, men der var behov for at udvide paletten af login-muligheder.
”Mange gymnasier bruger ikke WAYF, så derfor var det vigtigt, at vi kunne tilbyde login via Uni•Login” fortæller Mette Johnsen, som er digital projektleder ved Samfundslitteratur.
Ud over den konkrete opgave med Uni•Login bruger Samfundslitteratur også Twentyfour til løbende optimering og justering af websitet – senest med et større layoutmæssigt løft og nogle mindre funktionalitetsrettelser.
Resultat
Selve loginløsningen leveres af Styrelsen for IT og Læring (STIL), og Twentyfour har implementeret løsningen i loginboksen på medieogkommunikationsleksikon.dk, så det nu præsenteres som en mulighed på lige fod med de to andre login-muligheder.