Kvalitetskode og forretningsforståelse hjalp DONG Energy til at give brugerne en bedre oplevelse på tværs af platforme.
DONG Energy havde brug for en dansk leverandør af HTML og CSS i forbindelse med samling af en række undersider til koncernens nye samlede OneWEB-løsning. De havde et designoplæg – men ingen interne ressourcer til HTML.
DONG Energy havde derfor brug for en leverandør, der hurtigt kunne levere kode i høj kvalitet til en række templates, der skulle kunne implementeres i DONGs Sharepoint-løsning og fungere på tværs af devices og browsere.
DONG Energy fik tilknyttet en fast udvikler fra Twentyfour (Tidl. HTML24), som tog dialogen direkte med DONG Energys egne udviklere i Malaysia og fungerede som et ”single point of contact” gennem hele processen.
Resultat
Twentyfour har leveret frontend-udvikling i form af HTML, CSS og JavaScript til fem forskellige områder i DONG Energy. Den nye ”OneWeb”-løsning giver, i kraft af de avancerede responsive templates, et ensartet udtryk på tværs af det omfangsrige website.
DONG Energys bruger deres egne malaysiske udviklere til Sharepoint, og da de var i Danmark, satte de sig sammen med Twentyfours udvikler og fik træning i, hvordan de skulle implementere de udarbejdede templates i Sharepoint.