Update: Her er en post på LinkedIn fra tidligere ejer Tine Thygesen om købet. Tidl. CTO og ejer Christoffer Kaalund har også opdateret LinkedIn. Her er en post fra Christoffer Kaalund.
Twentyfour (Tidl. HTML24) har i mere end 10 år arbejdet med at udvikle, automatisere, integrere og vedligeholde digitale løsninger – primært med fokus på web. Købet af Triptale gør det fremadrettet muligt for Twentyfour at levere en mere enestående digital løsning til kunderne inden for de unikke segmenter, som Triptale historisk har fokuseret på; nemlig rejse-, turisme- og oplevelsesindustrien. Fremadrettet vil Triptale fortsætte som et selvstændigt brand, hvor eksisterende kunder og apps fortsat vil blive serviceret.
Twentyfour ønsker dog at sætte sit eksisterende netværk af kunder og samarbejdspartnere i spil, således at man nu kan tilbyde avancerede native apps til Android og iOS gennem datterselskabet, Triptale.
Triptale har bl.a. stået bag den succesfulde app til Destination Bornholm i et tæt samarbejde med Twentyfour. Gennem de sidste par år har Triptale og Twentyfour arbejdet tæt sammen – og det er kun naturligt, at samarbejdet nu bliver endnu tættere. Twentyfour fortsætter sit benhårde fokus på webudvikling og integrationsløsninger, men via Triptale bliver det fremadrettet muligt for Twentyfours kunder også at tilkøbe apps.
Billedet: Rasmus Aagaard, Partner & Head of Account Management i Twentyfour (tv) og Bo Møller, Founder & Managing Director i Twentyfour (th).
“Overtagelsen af Triptale er et led i Twentyfours langsigtede strategi, hvor vi fokuserer på udvælge færre kundesegmenter og flere faste drifts- og vedligeholdelsesaftaler, da det er dér, vi skaber den største værdi for kunderne. Købet af Triptale gør det muligt for os at tilbyde endnu bedre service til en bred vifte af de kunder, vi i forvejen arbejder med, som allerede har udtrykt ønske om udvikling af native apps.” Fortæller Bo Møller, Founder og Adm. direktør i Twentyfour.
Der er flere årsager til opkøbet af lige præcis Triptale. Rasmus Aagaard, Partner og Head of Account Management i Twentyfour fortæller: “Vi har længe arbejdet sammen med Triptale, så vi har set, at deres apps fungerer enormt godt, og kunderne er glade. Derudover vil vi gerne selv kunne tilbyde apps til vores øvrige kunder – men uden at gå på kompromis med vores nuværende fokus.”
Hos både Twentyfour og den nu tidligere ejer- og investorkreds bag Triptale, er der stor tilfredshed med købet.
Billedet: Tine Thygesen (tv) og Christoffer Kaalund (th) nu begge tidligere ejere af Triptale ApS.
Tine Thygesen, en af stifterne af Triptale, uddyber: “Jeg er glad for, at kunderne og softwaren, som vi har udviklet i Triptale, har fundet et rigtig godt hjem hos Twentyfour, og jeg er spændt på at se, hvad de kan gøre med forretningen fremadrettet”.
Christoffer Kaalund, som også er en af stifterne og tidligere CTO af Triptale, fortæller: “Vi har haft en lang og spændende rejse med Triptale. Triptale er i dag en etableret spiller inden for digitale mobilløsninger, og vi er sikre på, at vi har overdraget Triptale til den helt rette virksomhed.“
Kontakt Bo Møller, Adm. direktør i Twentyfour for mere information på bm@html24.dk.