fb-head-tag-img

Få styr på cookielovgivningen før den indhenter dig!

Du læser nu et gammelt blogindlæg. Der er ikke læst korrektur på dette, og der er muligvis kommet ny information frem siden. Blogindlægget vil blive kigget igennem snarest.

Ved udgangen af 2011 trådte cookie-lovgivningen i kraft og nu, lidt over 2 år efter, ser man stadig mange hjemmesider, der ikke oplyser om sin cookiepolitik. Grunden til dette er, at mange tænker det nok ikke er så vigtigt, selvom det faktisk er lovpligtigt. Cookie-lovgivningen er lavet i forlængelse af persondataloven og skal være med til at regulere midlet for indsamling af data om en person og dennes færden på nettet.

Hvordan fungerer cookies på nettet?

Cookies er små tekstfiler, der oprettes og lagres på din computer, smartphone eller tablet, når du besøger hjemmesider der gør brug af disse. I cookiefilerne gemmes der information om hvad du foretager dig på hjemmesiden. Det kan f.eks. være:

  • Brugerindstillinger (herunder navn, adresse, og sprog)
  • Information om din indkøbskurv i en webshop
  • Tracking (på selve hjemmesiden eller til andre hjemmesider)
  • Besøgsstatistik

Hvad er reglerne for at anvende cookies?

Reglerne for at anvende cookie kan helt overordnet beskrives som:

  • Kend dine cookies
  • Informer dine besøgende om at du anvender cookies, samt med hvilket formål det opfylder
  • Få dine besøgendes aktive accept

Hvem gælder cookielovgivningen for?

Reglerne for cookies gælder alle danske hjemmesider og stammer egentligt fra et EU-direktiv. Når alt kommer til alt er dig som hjemmeside-ejer, der er ansvarlig rent juridisk.

Hvad er konsekvensen for ikke at oplyse om sin cookiepolitik?

Konsekvensen for ikke at overholde cookie-lovgivningen er straf ved bøde. Det er erhvervsstyrelsen der fører tilsyn med om man følger cookie-lovgivningen.

Vær derfor på forkant med reglerne for cookies – kom i dialog med en af vores projektledere for at få lavet en opsætning til visning af cookie-politik!