fb-head-tag-img

Det gode købmandskab anno 2021

Købmanden har spillet en central rolle for vores samfund gennem tusindvis af år. Købmanden har igennem tiden været den lokale forretningsdrivende, som formidlede varer mellem grossister og kunder. Historisk set har det gode købmandskab bl.a. været forbundet med købmanden henne på hjørnet, hvor den ærlige handel og den gode service var afgørende for købmandens overlevelse. Eftersom hans kunder udelukkende kom fra oplandet, var købmanden dybt afhængig af kundernes loyalitet og tilbagevenden. Men lokalsamfundet har været gensidig afhængig af købmanden, da han var blandt dem, der havde likviditet til at have et varelager og forsyne by og opland med nødvendige varer fra nær og fjern.

I nutiden er handlen med varer og services langt mere vidtrækkende. Geografien sætter ikke længere begrænsningen for at bedrive et godt købmandskab. Tværtimod, den hastigt voksende globalisering stiller om muligt endnu større krav til at gøre det godt og rigtigt for at vinde kundernes gunst og loyalitet. 

Ikke en videnskab, men et menneskeligt talent 

Det gode købmandskab er ikke en videnskab, hvis du spørger os her i Twentyfour. Det er en kunnen og et menneskeligt talent, som nogle mestrer særligt godt. Vi vil betegne det gode købmandskab, som et værdi- og relationsskabende fænomen i lige så høj grad som et handels-fænomen. I vores opfattelse af det gode købmandskab anno 2021, ligger der en høj grad af troværdighed, service og loyalitetsopbygning, idet kunderne bevæger sig på et globalt marked med et utal af muligheder. Et marked som er hurtigt omskifteligt og under konstant konkurrence.

Værdiskabelse, kunderelationer og profit 

Hvem er det gode købmandskab godt for? For købmanden? For kunderne? For samfundet? I et kommercielt perspektiv vil man nok sige købmanden, da det det er ham, der høster profitoptimeringen. Men når man kigger på værdiskabelsen i et godt købmandskab nu til dags, er vores overbevisning, at det ligger i formå at skabe en oplevet værdi for kunden, hvad end det er via et konkret produkt eller en service, og samtidig køre en god forretning og tjene penge.

Men værdiskabelse er vel en dynamisk og subjektiv størrelse? Så hvordan imødekommer man dette samtidig med, at man driver en god forretning? Det er blandt nogle af de elementer, vi har stillet skarpt på, i 2021, gennem vores event-serie om det gode købmandskab.

Se vores afholdte begivenheder i 2021

I løbet af 2021, havde vi fornøjelsen af hele tre iværksættere som gæstede vores studie til en snak om deres forretninger og vinkel på det gode købmandskab.

Du kan se og læse mere om hvert interview og gæst ved at klikke dig ind herunder.

Morten Grabowski Kjær, Luksusbaby.dk

På vores første event i interview-serien om det gode købmandskab, havde vi Morten Grabowski Kjær, indehaver af Luksusbaby.dk, som gæst i studiet, til en snak om hvordan et godt købmandskab og en kundeservice ud over det sædvanlige har ført til en millionforretning med både webshops og fysiske forretninger. I interviewet kom vi bl.a. ind på Luksusbaby.dk’s tilblivelse, succes og vilde fremtidsplaner.

Kristina May Pries, AM Copenhagen

På vores event nummer to, havde vi den store fornøjelse af Kristina May Pries som gæst! Kristina er CEO og Brand strateg i det strategiske designbureau AM Copenhagen og kvinden bag podcasten DesignKan. Kristina er bl.a. drevet af at transformere forretninger med den rette brandstrategi, hvilken hun stillede uddybende og skarpt på, under eventet.

Mikkel Severin, Mind Control ekspert

På vores tredje event i interview-serien, havde vi besøg af en af Danmarks førende Mind Control eksperter, Mikkel Severin. På eventet snakkede vi bl.a. om emotionel intelligens (EQ) og dens vigtighed, når man taler om bundlinje og trivsel, hvordan man styrer sine tanker og følelser ved hjælp af psykologiske teknikker og hvordan man kan spotte en løgn.