Mød vores nye DevOps elev inden for IT-udvikling i Twentyfour, Mads
Hos Twentyfour skal Mads arbejde sammen med KOEBT-teamet, hvor han skal være med til at levere integrationer til kunderne. Hans primære opgave vil være at opsætte diverse systemer, som gør det muligt for udviklerne at levere hurtigere løsninger. Med Mads’ særlige ekspertise inden for logisk tænkning og idéløsning, er det noget, vi glæder os meget til i Twentyfour! ????
Når Mads skal beskrive sig selv med tre ord, siger han:
“Jeg er en nysgerrig ung mand med stor passion for at skabe fremtiden, som nemt lærer at arbejde med nye teknologier.” Særligt hans viden inden for teknologi er noget, vi allerede kan mærke i teamet. Mads har en masse gåpåmod og et stort engagement for at lære nye ting.
Og hvorfor står vores nye DevOps elev med en badmintonketcher på billedet, tænker du nok. Det er simpelthen fordi, Mads er en haj med en badmintonketcher ????
Jeg har spillet badminton i mange år. Lige nu har jeg dog ikke fundet tiden til det pga. corona. Det har været min yndlings ting at lave hver dag! Så derfor er det min badmintonketcher, som jeg fik af min familie for 2 år siden til juleaften, der er min yndlings ting.
Hvad lavede Mads før han tilsluttede sig teamet?
Mads har taget 9. og 10. klasse på Hjemly idrætsefterskole fra 2018-2020. I 2020 startede han på uddannelsen ‘Datatekniker med speciale i programmering’ ved EUX, og han afsluttede sit grundforløb i juni 2021. Han er netop startet på hovedforløb 1, som han skal køre her i Twentyfour.
Mads har været selvlært programmør i 5 år, hvor han har arbejdet som freelancer. Sideløbende med dette, arbejdede han i Bilka, hvor han serverede franske hotdogs. Så vi håber, at vi kan få Mads i køkkenet til næste fredagsbar, så vi kan smage de famøse Bilka hotdogs ????
Men mest af alt glæder vi os til at få Mads’ unge og meget kvalificerede blik på vores integrationsudviklingsprocesser.
På Mads’ fridage vil du typisk kunne finde ham sammen med sin familie og sine venner. Det kan enten være over et computerspil, eller ude at hygge i byen med en god Cocio.
Velkommen til teamet, Mads.