En bookingplatform som skal sikre flere besøg og lokale køb på Møn
Møn er en af Danmarks mest populære øer og med sine hvide badestrande, naturskønhed og ikke mindst Geocenter Møns Klint, som er danmarks mest besøgte oplevelsescenter, tiltrækker Møn hvert år mere end 300.000 turister.
Møn Moments er en bookingportal, der tilbyder aktiviteter, ture og køb af lokale varer på og fra Møn. Iværksætterne bag Møn Moments havde en ambition om at udvikle deres site og integrere det med booking-platformen for at sikre en sømløs købsoplevelse for kunderne. Og her kommer Twentyfour ind i billedet.
Opgaven
Møn Moments har et mål om at blive den førende bookingportal inden for turisme i lokalområdet, og ønsker at tiltrække besøgende og handlende hele året rundt, også uden for højsæson. Målet er at forbruget pr. turist på Møn skal øges, og det skal ske gennem bookinger og samarbejdet med lokale aktører, guider og overnatningssteder.
Møn Moments udbyder lokale oplevelser og varer til besøgende på Møn. På sitet findes en samling af unikke oplevelser, som udbydes af lokale forretninger, opholdssteder og guider. Det er alt fra ginsmagning, paddleboard-tur, til privat guidet tur ved Møns Klint.
Møn Moments skal danne rammen om unikke oplevelser og lokale varer fra Møn. Et udstillingsvindue der skal favne mange forskellige leverandører og potentielt nå ud til mere end 300.000 besøgende om året.