fb-head-tag-img
Cases - CMS-baseret hjemmeside

Ny hjemmeside og visuel identitet skal skabe ‘wow’-effekt og tiltrække kursister hos Montus Business Academy

Montus Business Academys primære formål er at løfte livskvaliteten og de faglige kompetencer i arbejdslivet såvel som i samfundet. Derfor lægger de vægt på at skabe et inspirerende miljø, hvor deres kunder møder op til højaktuelle arrangementer, som holdes over hele landet. Montus’ lærere og undervisere har erfaring fra erhvervslivet, er specialister inden for deres områder og brænder for at lære fra sig! Arrangementerne afholdes i behagelige og eksklusive omgivelser, på bl.a. Radisson og Marriot hotellerne, hvorfor de tilmeldte får sig en fantastisk oplevelse. 

Montus kontaktede os i Twentyfour, da de efterspurgte nogen, som kunne bygge en ny hjemmeside og webshop, som skaber en form for “wow”-effekt. De ønskede, at deres visuelle identitet og produktet på hjemmesiden skulle være overenstemmende, da de ikke følte, at det, de står for, kom til udtryk rent visuelt. Dette har stor betydning ift. branding, og måden kunderne ser virksomheden på, da deres hjemmeside skal afspejle, hvem de er, hvad de står for, og hvad deres produkt kan hjælpe med. Ligeledes ville de gerne have et brugervenligt flow, da deres kurser både gives fysisk og som e-learning.

Twentyfour har lavet en løsning, som giver mening for Montus’ forretning og med fokus på den visuelle identitet og salg. 

Vi er stolte af det, vi har bygget for Montus, da målet var at løfte siden til et højere niveau, som afspejler deres forretning, brand og ekspertise, og som giver siden et mere eksklusivt udtryk. Noget af det som Montus ønskede, og som de nu har fået igennem vores løsning og service, var sikkerhed på deres side. Derudover ville de gerne have en samarbejdspartner, som de kunne stole på kunne bygge, styre og vedligeholde en hjemmeside for dem, uden at de skulle bekymre sig om noget. Det er et ansvar, som vi nu har fået og fortsat tager os af. Vi agerer support for Montus, så de slipper for eventuelle fejlmeldinger og begrænsninger på deres side, der kunne gøre det svært at afsætte deres produkter. Med andre ord er det altså Twentyfours ansvar, at alt kører som smurt. Og det er et ansvar, vi med glæde påtager os.

Backend til website
WordPress og WooCommerce
DevOps Værktøj:
Docker
Ansvarlige:
Alberto (Frontend), Andreas (Backend), Joakim (Projektleder) & Kristian (Design | UI/UX)
Andre teknologier:
KOEBT integration, Custom CRM integration, Dinero Integration, Zendesk
Kode:
68752 linjer
Fordele ved løsningen:
Design og modernisering af ny visuel identitet, Optimeret brugeroplevelse, Søgeoptimering (SEO).
left-column-image
right-column-image

Projektet

Montus havde, forud for vores samarbejde, en hjemmeside, hvor plugin’et og temaet var udløbet og ikke virkede mere. Deres tidligere side var opbygget på WordPress, og da deres tema var udløbet, betød dette, at hjemmesiden potentielt ville få bugs eller tekniske problemer, som ville resultere i mistede salg, og kunder som ville forlade siden – og det kan vi jo ikke have!

Resultatet

Twentyfour har integreret hjemmesiden og webshoppen med CRM systemet og regnskabet med Dinero. Dette fjerner unødigt manuelt arbejde og sørger for, at systemerne altid taler sammen og opdateres med den korrekte data. Disse integrationer gør det ligeledes lettere for Montus at oprette nye kurser og sætte dem op i WordPress. Fremadrettet vil Montus kunne styre deres arrangementer og salg igennem WooCommerce. Twentyfour har bygget et skræddersyet tema/ hjemmeside til Montus, der sikrer, at der er en rød tråd i alt, der tilføjes på hjemmesiden. 

 

På den nye side er brugeroplevelsen (UX) forbedret for at sikre, at kunderne, som besøger siden, finder de mest relevante og aktuelle arrangementer og kurser.  Den visuelle identitet  skaber en bedre kunderejse med bedre tilgængelighed, brugervenlighed og et godt flow – og det fører forhåbentlig til en masse salg!