fb-head-tag-img

Bo Møller træder tilbage som Adm. direktør for Twentyfour

Denne post er skrevet af vores stifter, Bo Møller og er også delt på LinkedIn. Hop ind på LinkedIn opslaget for at kommentere eller se hvad andre har skrevet. Bo gik i starten af 2021 på barselsorlov og udgav i den forbindelse et længere skriv om sine tanker vedr. Twentyfour. Dén post giver lidt mere baggrund for Bos beslutning om at trække sig tilbage.


For cirka 11 år siden startede jeg Twentyfour (Previously known as HTML24) 👨‍💻

Dén virksomhed har for mig været resultatet af mine drømme og min arbejdsindsats siden jeg var helt ung.

Jeg er stolt af at firmaet har eksisteret i +10 år og haft et utal af dygtige og flinke mennesker som medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder.

Jeg har været direktør for firmaet siden starten og det har været et drømmejob for mig. Der har været up’s and down’s, men jeg ville ikke bytte det for noget som helst.

Alt godt har dog en ende – og jeg tror at ét årti med én virksomhed er rigeligt for mig. Vi har jo kun ét liv.

Faktisk vidste jeg allerede for et par år siden, at min tid i firmaet var ved at nå til vejs ende. Dengang fik jeg to dygtige medejere ombord. Nemlig Rasmus Bjørn Aagaard og Mikkel Strunge.

Derfor er jeg også rigtig glad for i dag at offentliggøre det fulde skifte væk fra mig, da Rasmus pr. 1.7 overtog posten som adm. direktør.

I praksis har Rasmus kørt firmaet i noget tid, så det er kun naturligt at han nu også officielt står i spidsen.

Tusind tak til kunder, medarbejdere og alle dem der har arbejdet med mig igennem årene 🙏

Nu er det Rasmus der tager os til nye højder og det har jeg glædet mig til at følge 📈

Det bliver dog fra sidelinjen.

Held og lykke Rasmus!