fb-head-tag-img

Aldrig glem hyggen – Hygge Hostnordic Golf!

Hygge og et godt arbejdsmiljø – en del af arbejdet!

Med projekter hver eneste dag for de største bureauer i Danmark – er der så overhovedet plads til også at hygge og nyde arbejdet? Eller tænkes der kun kode og deadlines hvert eneste sekund?

Golf med Microsoft, Hostnordic, Columbus, Dynamicweb m.fl

Ved HTML24 bruger vi meget energi på at sikre os at alt vi leverer er lækkert og med kvalitet i top. For at have de dygtigste folk er det vigtigt der også engang imellem bruges tid andre steder end foran computeren. Derudover skader det vel ik’ at pleje spændende kontakter?

For nyligt var HTML24 inviteret af Hostnordic til en hyggelig golf-dag i det nordsjællandske. Vi fik simpelthen lov til at snakke web og kode hele dagen, samtidig med at Hostnordic sørgede for forplejninger og et godt arrangement. Tak for det gutter!

Golf med Hostnordic

Ovenover ses i midten Martin og undertegnede (Bo) fra HTML24

Hvorfor spille golf en hel dag?

Ja – hvorfor egentlig ikke?! Bortset fra hyggen (og de andres morskab på min bekostning – for ja, jeg er pisse dårlig til golf), så var det egentlig en del andre gode grunde, som fik mig til at tænke over hvor vigtig hygge egentlig er for kulturen i HTML24 – og potentielt også for andre moderne firmaer.

Emil Højbjerg (Vores gamle produktionschef i HTML24) og jeg selv jokede tit med vores meget jyske tilgang til business da firmaet startede i 2011. Planen var dengang – og er stadig – at skabe en hyggelig og spændende arbejdsplads med et fedt produkt og nogle spændende kunder. Det har hele tiden været en grundlæggende del af HTML24 at der skal være plads til hygge – og måske er det netop en af de vigtige dele af et godt arbejdsmiljø?

Hvis du sidder derude og styrer en virksomhed – hvadenten der er tale om en iværksætterbiks eller en stor koncern – så tror jeg virkelig der kan vindes en del på ikke at glemme fokus på godt kammeratskab, en god omgangstone og hyggelige aktiviteter. Jeg har lavet en lille liste af alle de positive ting ved at deltage i f.eks. et arrangement som det Hostnordic har været så venlige at stable på benene for deres samarbejdspartnere for nyligt (Herunder selvfølgelig HTML24).

Fordele ved at huske hyggen – f.eks. ved arrangementer sammen med kunder

  • God chance for at pleje relationer og møde nye mennesker!
  • Dejlig afslappende måde at tilbringe tid med kollegaer
  • Potentielt ekstra omsætning (Pga. de nye relationer!)
  • Gladere medarbejdere (Idet der foretages en sjov aktivitet)
  • Tættere og bedre kommunikation mellem deltagere (Altså både kollegaer og kunder)
  • Golf (Ja – det er sgu i sig selv en fordel)

Bottomline!

Tak for golfturen til Hostnordic – i er sgu nogle flinke gutter. Til alle andre end Hostnordic: Sørg for at lave nogle fede aktiviteter internt i virksomhederne (eller med deltagelse af samarbejdspartnere). Det er fantastisk og gavner på mange måder!