En moderne og responsive hjemmeside til Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) er et lægevidenskabeligt selskab, der har det som hovedopgave at fremme dansk psykiatri samt dansk forskning inden for dette område. DPS arbejder samtidigt for at sikre den bedst mulige uddannelse af fagets udøvere, og for at befolkningen til stadighed har adgang til optimale psykiatriske behandlingstilbud. DPS har mere end 1000 medlemmer, og hjemmesiden dpsnet.dk er hyppigt besøgt af blandt andet psykiatere, psykologer, studerende, politikere og presse.
DPS’ bestyrelse kontaktede Twentyfour (Tidl. HTML24) i august 2014 med en enkel opgave – et nyt og bedre dpsnet.dk. De søgte et moderne udtryk i deres grafiske identitet og samtidigt var det deres ønske, at den enorme mængde af information, som sitet administrerer, blev formidlet på en hensigtsmæssig og let tilgængelig måde.
Resultat
Efter et projektforløb på cirka 1 måned blev resultatet en ny grafisk identitet, et responsive website og en nem og intuitiv brugergrænseflade til opdatering af indholdet på hjemmesiden.
I processen arbejdede Twentyfour tæt sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab for at sikre kontinuerlig enighed om processen.