fb-head-tag-img

Twentyfour Partner og Head of Development deltager som frivillig dommer til Coding Class Finale 2020 på Danmarks Læringsfestival

En verden i digital forandring

Vores verden er ved at forandre sig i en sådan grad, at man taler om en ny digital revolution, der grundlæggende vil ændre verdenen, som vi kender den i dag. En digital revolution, som på nogle punkter minder om revolutionen fra at have en “gammel” Nokia telefon til en moderne iPhone. 

I en verden som denne får det stor betydning for det danske samfund, at vi ruster vores børn til at kunne forstå, tænke, leve og skabe de digitale løsninger, der definerer fremtiden. 

Mikkel Strunge, som er Partner og Head of Development i Twentyfour (Tidl. HTML24), har selv været med til at inspirere og dele budskabet om den digitale revolution i hans fritid. 

  1. Mikkel har bl.a. holdt oplæg til en matematikcafe på Københavns Professionshøjskole. Du kan læse mere om oplægget her.
  2. Derudover er Mikkel blevet udnævnt som rollemodel for HCØ2020, hvilket du kan læse om her
  3. Sidst men ikke mindst har Mikkel deltaget som frivillig dommer til Coding Class Finale d. 5 marts 2020 på Danmarks Læringsfestival. 

Matematik har betydet utrolig meget for mig gennem hele mit liv. Derfor er det en stor ære, at jeg er blevet udnævnt som rollemodel for HCØ2020 og fået muligheden for at være dommer for Coding Class finalen på Danmarks Læringsfestival” fortæller Mikkel Strunge

Coding Class projektet har haft stigende opbakning landet over

Projektet blev etableret tilbage i 2016 af IT-Branchen gennem et samarbejde med en række medlemsvirksomheder og kommuner landet over. Kommuner som bl.a. Vejle Kommune, Fredericia Kommune, Furesø Kommune, Høje Taastrup Kommune, Københavns Kommune, Odense Kommune og Aarhus Kommune har meldt sig under projektet, og der er nu mere end 7.000 6 klasseselever, der deltager. 

Målet med Coding Class projektet er at lære børn at være kreative og innovative med teknologi. Formålet med projektet er, at børnene skal kode en løsning, der senere hen skal præsenteres ved et virksomhedsbesøg. 

Projektet har de seneste år fået mere fokus fra folkeskolerne, som er blevet inspireret til nye forsøgsfag i Teknologiforståelse, der skal introducere en helt ny faglighed til de danske folkeskoler.

Der er mange årsager til, at Mikkel Strunge har et godt øje til Coding Class projektet. Mikkel fortæller;

“Jeg synes, at projektet indtil videre har været en stor success. Jeg har selv haft et godt øje for projektet, siden det blev etableret i 2016, og jeg kan nu fortælle, at jeg er stolt over at have haft muligheden for at være dommer for Coding Class finalen.”

Mikkel afslutter og fortæller;

“Vi skal ruste vores børn og unge med færdigheder og digitale kompetencer til det 21. århundrede. Vores børn og unge er den generation, der skal sørge for, at Danmark også fremover er helt i front som videnssamfund og som frontløber i den globale konkurrence.”

?>