Den 1. marts 2011 stod vi (dvs. fire af html24-nørderne) tidligt op og smuttede til Kolding for at deltage på Dynamicwebs partnerkonference 2011.
Dynamicweb havde et par dage forinden ringet og spurgt om vi var interesserede i en lille stand på deres konference, så deres partnere kunne få chancen for at stifte kendskab til html24. Det siger man vel ik’ nej til?
I love HTML – I really do!
Vi havde fået lavet nogle specielle “I (heart) HTML” trøjer til begivenheden (Vi har stadig en eller to – hvis nogen er interesserede?). Trøjerne blev delt ud til alle interesserede på konferencen, og vi fik vidst uddelt omkring 20-30 af dem (Vi skulle have taget nogle flere med!). Udover HTML elsker vi selvfølgelig også jQuery og webudvikling i øvrigt – men hvis du har handlet med os før, så ved du jo allerede hvordan butikken her er skruet sammen 🙂
XSLT og McDonalds
Nu er vi jo en meget ungdommelig virksomhed, så vi gjorde en lille tur ud af det. Jon (jp@html24.dk) – vores nyhedsbrevs og html-specialist – lagde bil til turen, så vi kunne følges hele vejen. Udover en masse nørderi om bl.a. XSLT, Dynamicwebs nye API og mobiludvikling – blev der også plads til en tur forbi Ronald McDonald i Odense.
Vi er klar næste år!
Og vi glæder os 🙂
Indtil da vil vi selvfølgelig være at finde i andre relevante sammenhænge (Ifht. webudvikling!). Kontakt mig (Bo) på bm@html24.dk hvis du vil modtage vores nyhedsmail og følge med i hvad vi render og laver udover hvad du kan læse her på artikelsiden.