Integration mellem kalender og Mailchimp: Nyt website til Nationalbanken, Copenhagen Macro
200 år i finansiel sikkerhed
Nationalbanken blev oprettet i 1818 med det formål at organisere monetære systemer på grund af den stigende inflation i perioden 1808-1813.
Siden da har Nationalbankens mål været at bidrage til den danske økonomiske robusthed, sikre stabile priser, sikker betaling og et stabilt finansielt system.
Gør viden tilgængelig
Nationalbanken søgte efter et erfarent digitalt bureau til at udvikle et brugervenligt event website for deres medlemmer af netværksgruppen Copenhagen Macro. Viden bør være let at dele, og derfor har Nationalbanken sat sig for at skabe en platform for deres netværk. En platform, hvor medlemmerne nemt kan tilmelde sig events.
Et nyt website skulle bygges, hvor Nationalbanken nemt og hurtigt kan skabe et overblik over netværksgruppens aktuelle begivenheder.
Websitet skal vise arrangementer, seminarer og foredrag for bankens netværksgruppe, Copenhagen Macro.
Projektet skulle indeholde
- Responsive design.
- Brugervenlig back-end.
- Google Analytics opsætning.
- MailChimp-integration.
Målet med det nye website er at skabe en elegant platform til deling af Copenhagen Macros events. Websitet skal være enkelt og nemt at administrere for Nationalbanken.
Projeketet
Copenhagenmacro.dk blev udviklet af Twentyfour (Tidl. HTML24) som en udvidelse af Nationalbankens eksisterende website.
Twentyfour integrerede e-mail kampagneværktøjet MailChimp med websitets kalendersystem, som håndterer events og tilmeldinger.
Integrationen automatiserer e-mail notifikationer, og dermed minimeres det administrative arbejde og forbedrer brugernes tilmeldingsproces.