fb-head-tag-img

Mød: Oana-Catalina Mihai

Mød vores nye Event Coordinator praktikant i Twentyfour, Catalina.

Catalina skal varetage alt lige fra at skrive content til SoMe platforme, blogs og landingssider til at håndtere deltagerne til webinars, konferencer og events. Lige nu har covid-19 desværre sat en stopper for vores fysiske events, men Catalina har hurtigt reorganiseret og arbejder med at få stablet nogle cool online events på benene! Med hendes særlige ekspertise inden for at organisere og administrere events, er det noget, vi glæder os meget til i Twentyfour.

Når Catalina skal beskrive sig selv med tre ord, siger hun:


“I would describe myself as A Motivated and Self-driven Creative” – og særligt hendes kreativitet er noget, vi i temaet så meget hurtigt med hendes seje omstillingsparathed og mange fede idéer til at lave events under covid-19.

Og vi bliver selvfølgelig også lige nødt til at runde den sushi nøglering på billedet.

Sushi nøgleringen er Catalinas absolut yndlingsting! Hun siger, at det altid er en god måde at starte en samtale og bryde isen, når hun møder nye mennesker.

Catalina har læst skuespil i London og har siden arbejdet som freelance Event Manager i flere år. Hun startede som teater producer og medstifter af et teater i London, hvor hun ansøgte om funding og organiserede alt det praktiske, når de rejste rundt i UK. Da hun flyttede til København startede hun i organiseringsgrupper på flere festivaler og shows, teaterstykker på Krudttønden og TeaterBattle på Huset, samtidig med at hun organiserede sine egne events. Nu glæder vi os meget til at få gavn af al Catalinas drive og erfaring! 

På Catalinas fridage vil du typisk kunne finde hende ved noget improv comedy, hvor hun vil sidde med den største JA-hat 🤠 

Velkommen til teamet, Catalina.